Kvædegelé

ca. 1 liter gelé

1 kg kvæder
saft af 3 citroner
1 L vand
75 g rørsukker pr. dl saft

Skær kvæderne i grove tern – du behøver ikke skrælle dem eller fjerne kernehusene, da frugten sies fra efter kogning. Kom kvæderne i en stor gryde sammen med citronsaft, de tomme citronskaller og 1 liter vand. Bring det i kog og lad det koge under låg i ca. 1 time til frugten er meget mør. Si kvædemosen gennem et klæde, der er hængt op over en stor skål. Lad det dryppe af i mindst 4 timer (gerne natten over). Det er vigtigt at saften selv løber gennem klædet, altså du skal ikke trykke på posen, da geléen så vil blive uklar.

Mål den siede saft af og hæld den i en gryde sammen med sukker. Varm saften langsomt op til det sukkeret er opløst, og bring det herefter i kog. Skum overfladen for urenheder undervejs. Lad saften koge 10-12 min. til det gelerer. Hæld geléen på steriliserede glas og bind dem til med det samme.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *