Frisk og sommerlig islagkage

Denne islagkage er lækker og dejlig sommerlig. Den er nem at lave, du behøver ingen ismaskine for at lave den bløde og cremede is og den kan laves flere dage i forvejen, hvis du venter gæster. Brug dine yndlingsbær. Til en islakage på 24 cm skal du bruge:

Bunde:
120 g æggehvide (4 stk)
125 g sukker
15 g hvedemel
125 g finthakkede hasselnødder

Is:
2 1/2 dl fløde 38%
2 1/2 dl sødmælk
1 vanillestang
100 g sukker
500 g frosne bær

Start med at bage bundene. Gør en bageplade klar med bagepapir – tag bunden ud af din spring form og tegn tre cirkler efter den på bagepapiret. Pisk æggehviderne næsten stive og kom herefter sukkeret i lidt ad gangen mens du stadig pisker. Når massen er stiv og blank, vender du forsigtigt melet og nødderne i. Fordel dejen i portioner på bagepapiret og glat det forsigtigt ud efter de cirkler du tegnede. Bag bundene i 15-20 min ved 175 g (varmluft) – pas på de ikke bliver for mørke. Lad bundene køle af.
Til isen skal du bruge en blender eller foodprocessor. Før du går i gang skal du have alt parat til at samle lagkagen med. Du skal bruge en springform foret med bagepapir langs kanten (så er det lettere at frigøre isen når den skal spises), dine kolde bunde og en dejskraber.
Kom mælk, fløde, sukker og vanille ned i foodprocessoren. Tilsæt de frosne bær og blend til massen er ensartet. Isen er nu allerede frossen, som softice, og klar til brug. Læg en bund i springformen og kom et lag is på. Læg endnu en bund og lag is på, og slut af med en bund. Sæt islagkagen i fryseren.

Det er en god ide at tage islagkagen ud af fryseren en halv times tid før den skal spises, så den kan tø lidt.

20140615-IMG_0640 20140615-IMG_0641
Her en en version med jordbær

 

20140615-IMG_063920140615-IMG_0642
Her er der brugt blåbær, og isen bliver fortryllende lilla.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *